Vores salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser – Erhverv (B2B)

Handler du med Beerimport.dk ApS (B2B), gælder følgende salgs- og leveringsbetingelser:

1. Aftalegrundlag

Disse betingelser gælder ved bestillinger og køb hos Beerimport.dk ApS, CVR-nr. 36926252. Beerimport.dk ApS’ tilbud, ordrebekræftelse og faktura udgør disse betingelser det fulde aftalegrundlag.

Ved uoverensstemmelser i aftalegrundlaget har Beerimport.dk ApS’ ordrebekræftelse, og disse salgs- og leveringsbetingelser forrang i nævnte rækkefølge.

Beerimport.dk ApS accepterer alene eventuelle købsbetingelser fra køber, hvis Beerimport.dk ApS skriftligt har bekræftet dette. Ved uoverensstemmelse mellem Beerimport.dk ApS’ og købers betingelser, har Beerimport.dk ApS’ betingelser forrang.

2. Indgåelse af købsaftale

En ordre binder først Beerimport.dk ApS, når køber har modtaget en skriftlig eller elektronisk ordrebekræftelse. Afviger ordrebekræftelsen fra købers ordre, og vil køber ikke acceptere afvigelsen, skal køber straks og inden 5 dage, dog senest 5 dage før leveringsdagen, meddele dette skriftligt til Beerimport.dk ApS.

Såfremt køber inden levering, men efter modtagelse af godkendt ordrebekræftelsen, vælger at annullere ordren, skal køber friholde Beerimport.dk ApS for samtlige omkostninger, som Beerimport.dk ApS har i forbindelse med annullationen, herunder – men ikke begrænset til – tabt fortjeneste.

Tilbud fra Beerimport.dk ApS er kun bindende for Beerimport.dk ApS ved modtagelse af overensstemmende accept fra køber inden 8 dage efter tilbuddets afgivelse.

Beerimport.dk ApS’ oplysninger om pris, levering, egenskaber, kapacitet og tekniske data, er alene vejledende og udgør ikke en til sikring. Beerimport.dk ApS er uden ansvar for, at det leverede, opfylder købers behov eller anvendelsesformål.

3. Priser

Alle priser, herunder priser i henhold til de af Beerimport.dk ApS udarbejdede prislister, er dagspriser, ekskl. moms, andre offentlige afgifter og forsendelsesemballage. Beerimport.dk ApS forbeholder sig ret til uden varsel at ændre prislister og katalogmateriale.

Såfremt der i tiden frem til leveringen indtræder stigninger på mere end 5% i produktions- og leveringsomkostningerne samt i leverandørers priser, er Beerimport.dk ApS berettiget til at regulere prisen for sådanne dokumenterede omkostningsstigninger.

Kan køber ikke acceptere sådan prisforhøjelse, er køber berettiget til at tilbagekalde sin ordre skriftligt inden 5 dage efter meddelelse om prisforhøjelsen.

4. Leveringsbetingelser

Levering sker i overensstemmelse med ICC’s INCOTERMS 2010 Ex Works-klausul, hvorefter køber – når varen er klar til levering – bærer risikoen og alle omkostningerne forbundet med transporten. Køber er pligtig til – inden 3 dage – at give meddelelse om, hvilken forsendelsesmåde køber ønsker at anvende. I modsat fald er Beerimport.dk ApS berettiget til at vælge transportmiddel og transportrute for købers regning og risiko.

I tilfælde af forsinket levering er Beerimport.dk ApS forpligtet til at advisere køber herom. Køber kan ikke rette krav, herunder økonomiske krav, mod Beerimport.dk ApS som følge af forsinkelse, men køber er dog berettiget til at hæve købet, såfremt der er mere end 60 dages forsinkelse fra den aftalte leveringsdato. Køber er dog ikke berettiget til at hæve købet, såfremt forsinkelsen skyldes force majeure, købers eller en transportørs forhold.

I tilfælde af at køber ikke tager imod levering på det aftalte leveringstidspunkt, herunder misligholder sin afhentningsforpligtelse, er Beerimport.dk ApS berettiget til at hæve aftalen og gøre erstatningskrav gældende. Endvidere er Beerimport.dk ApS berettiget til at bortsælge eller oplagre varerne for købers regning og risiko.

Returnering af varer og emballage kan kun finde sted efter forudgående skriftlig aftale og vil i så fald ske for købers regning. Paller, kasser eller anden emballage, som debiteres særskilt, vil ikke blive krediteret.

5. Betalingsbetingelser

Betaling skal ske 5 dage før ønskede leveringsdato eller 8 dage Netto.

Ved forsinket betaling beregnes et rentetillæg på 3% pr. påbegyndt måned beregnet fra forfaldsdag, og indtil betaling sker.

Køber er ikke berettiget til at anvende købesummen eller en del heraf til modregning, ligesom købers reklamation efter pkt. 7 ikke berettiger køber til at tilbageholde købesummen.

Misligholder køber en eller flere af de anførte forpligtelser, herunder sine betalingsforpligtelser, er Beerimport.dk ApS berettiget til at hæve aftalen, sælge varen for købers regning til anden side og/eller gøre erstatningskrav gældende. Beerimport.dk ApS kan kræve ethvert tab erstattet, herunder også indirekte tab.

6. Reklamationer

Reklamation skal ske straks og senest 5 dage efter varens modtagelse. Reklamation ved ikke-synlige skader skal ske senest 5 dage efter, at manglen tidligst har kunnet konstateres. Reklamation skal dog i alle tilfælde ske inden 1 måned fra leveringsdato.

Såfremt reklamationen sker som følge af en transportskade, og Beerimport.dk ApS har været ansvarlig for transporten, er køber dog, uanset ovenstående, forpligtet til at reklamere overfor Beerimport.dk ApS i så god tid, at Beerimport.dk ApS har mulighed for at reklamere rettidigt overfor transportøren. Såfremt køber reklamerer, efter at fristen for at reklamere over en transportskade er udløbet, overgår ansvaret for transportskaden til køber, og Beerimport.dk ApS kan derfor ikke holdes ansvarlig. 

Beerimport.dk ApS skal godkende en reklamation, forinden varerne returneres. En reklamation skal fremsendes skriftligt og indeholde en nøjagtig angivelse af, hvori fejl eller mangler består.

7. Ansvarsbegrænsning

Beerimport.dk ApS er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige regler, dog således, at Beerimport.dk ApS ikke er ansvarlig for ethvert indirekte tab, herunder – men ikke begrænset til –, driftstab, avancetab, tabt fortjeneste og tab af goodwill, som køber måtte lide.

Endvidere er Beerimport.dk ApS’ ansvar i alle tilfælde begrænset til varens værdi.

9. Force majeure

Beerimport.dk ApS er ikke erstatningspligtig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, såfremt dette skyldes en hindring uden for Beerimport.dk ApS’ kontrol, så som strejke, lock-out, eksport- eller importforbud, embargo, forsinket eller mangelfuld levering af materialer fra underleverandører, produktionsstop, mangel på energi eller transportmuligheder, hackerangreb, netnedbrud, beslaglæggelse, epidemiudbrud eller force majeure iøvrigt.

Ved force majeure er Beerimport.dk ApS berettiget til at forlænge leveringstiden tilsvarende eller til at hæve aftalen. Så snart hindringen er ophørt, er hver af parterne forpligtet ifølge aftalen, medmindre Beerimport.dk ApS forinden har hævet aftalen. En hindring på mere end 3 måneder berettiger hver af parterne til at hæve aftalen.

10. Produktansvar

Beerimport.dk ApS er kun ansvarlig for skade på person eller ting forvoldt af varen, såfremt det bevises, at skaden skyldes en grov fejl eller grov forsømmelse ved en af Beerimport.dk ApS leveret vare samt det bevises, at varen er defekt, at der er årsagssammenhæng mellem skaden og defekten, og at skaden var en påregnelig følge af den grove forsømmelse eller fejl.

Endvidere er Beerimport.dk ApS ikke ansvarlig for skade på fast ejendom og ikke ansvarlig for skade på løsøre, som indtræder, medens varen er i købers besiddelse.

I tilfælde af, at Beerimport.dk ApS bliver pålagt ansvar, som rækker ud over det ovennævnte ansvar, er køberen pligtig til at holde Beerimport.dk ApS skadesløs herfor. Køber er forpligtet til at tegne produktansvarsforsikring omfattende ethvert produktansvar, som måtte blive gjort gældende mod køber uden regres mod Beerimport.dk ApS.

Køber er pligtig til at lade sig sagsøge for samme domstol/voldgiftsret, som behandler spørgsmålet om Beerimport.dk ApS’ produktansvar.

11. Immaterielle rettigheder

Beerimport.dk ApS bevarer eneretten til alle ophavsrettigheder, designrettigheder, varemærkerettigheder og andre immaterielle rettigheder (registrerede som ikke-registrerede), som anvendes, oprettes eller er indeholdt i, eller som måtte opstå som en følge af eller i forbindelse med levering af Beerimport.dk ApS’ varer.

12. Lovvalg og værneting

Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.

Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol med Retten i Herning som første instans.